Sofie Khankhayan Andersen

Sofieandersn.dk

Jordbærtærte
Den klassiske jordbærtærte med vaniljecreme


Jordbærtærte
Til 8-10 personer


Mørdej:
- 300g hvedemel
- 100g flormelis
- 200g blødt smør
- 1 æg
- 1 knsp salt

1. Sigt mel og flormelis i en skål

2. Smuldre smørret ned i, gerne med hænderne, til det er findelt, og ligner revet ost.

3. Ælt ægget sammen med det tørre indtil dejen er fast og sammenhængene.

4. Læg dejen i en pose eller i husholdningsfilm og sæt den på køl i 45 minutter.

5. Rul nu dejen ud. Cirka 3mm i tykkelsen, og placer den udrullede tærtedej i din tærteform.
(Jeg brugte en tærteform med en diameter på 26)


Mazarinfyld:
- 100g rå marcipan
- 100g sukker
- 50g smør
- 1 æg
- 1 spsk hvedemel
- 1 knsp salt
- 3 spsk citronsaft
- 120g mørk chokolade

 

1. Ælt marcipan, sukker og smør godt og grundigt sammen, til der ikke er marcipanklumper.

2. Rør nu ægget i massen og derefter hvedemel, salt og citronsaft. Rør indtil massen er ensartet.

3. Kom mazarinfyldet op i tærteformen med tærtedej, og bag tærten ved 200 grader varmluft i 17-20 minutter. 

4. Lad tærten køle helt af. Når den er helt afkølet, så tag den eventuelt forsigtigt ud af formen, så den ikke knækker (valgfrit).

5. Smelt chokoladen i mikroovnen eller over vandbad og hæld den udover den afkølede tærte. Stil nu tærten på køl igen, til chokoladen har sat sig. 

 

Vaniljecreme:
- 3dl mælk
- 3 pasteuriserede æggeblommer
- 3 tsk vaniljesukker
- 75g sukker
- 2 spsk maizena
- 1dl piskefløde

 

1. Hæld 2dl mælk i en gryde og bring det i kog.

2. I en skål blandes sukker, vaniljesukker, æggeblommer, maizena og 1dl mælk sammen.

3. Når mælken i gryden rammer kogepunktet, hældes æggeblandingen i. Pisk godt i blandingen, til det begynder at tykne. Gør det gerne over varmen, så maizenaen bliver kogt ud. 

4. Kom vaniljecremen på køl i en times tid. Det er vigtigt, at cremen er HELT kold.

5. Pisk fløden til en luftig flødeskum, og vend det forsigtigt sammen med den afkølede vaniljecreme. 


6. Tag 2/3 af vaniljecremen og fordel det på hele tærten.

7. Tag resten af cremen op i en sprøjtepose, og sprøjt en perlerække langs tærtens kant. (Valgfrit. Ellers så fordel resten af cremen på tærten)

8. (Valgfrit) Hvis du synes, så pisk en dl fløde mere til en luftig flødeskum, i samme skål som du lavede vaniljecremen i, så du får alle resterne med. Tag det i en sprøjtepose og fortsæt perlerækken inde i tærten. 

 

Øvrigt:
- 500g jordbær
- Mynteblade (valgfrit)


1. Skyl jordbærene og tør dem godt bagefter, så der ikke er noget vædde der flyder ud på tærten. 

2. Skær jordbærene i tynde skriver, og fordel dem tilfældigt på tærten. Kan også lægges i et mønster, op til en selv.

3. Pynt eventuelt med mynteblade på toppen.

 


 





Generelle kommentarer til hjemmesiden skrives nedenfor:


Skriv en kommentar

* = Kræves



Tidligere kommentarer

Augusta 15-07-2020 03:16

This paragraph is truly a nice one it helps new net viewers, who are wishing in favor of blogging.

Besøg hjemmeside Send email


Leila 19-05-2020 14:04

Så fin en hjemmeside Sofie, det skal du have<3



Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk